Spring til indhold
Herreklub i Odense - D.H.H.K står for Den Hemmelige Herre Klub

Herreklub i Odense – Fra broget fortid til rent fællesskab

Video cover
AFSPIL ▶

Herreklub i Odense! D.H.H.K står for Den Hemmelige Herre Klub og er efterfølgeren til den gamle herreloge Dirty Jacks. Denne herreloge blev stiftet i 2012 med det formål, at skabe et ægte broderskab for fællesskabets skyld og ikke for magt og pengenes skyld!

Grundlæggeren, Mark Eriksen, startede den gamle herreloge (Dirty Jacks) sammen med syv venner, efter da han blev løsladt fra en fængselsstraf på 1,5 år for narkosalg. Tiden bag tremmer havde givet ham en vigtig indsigt: Rocker- og bandemiljøet er bundfalsk.

Nye tider & gamle vaner

Herreklub i Odense - D.H.H.K

Desværre tog Mark mange af de gamle vaner med sig videre. Selvom medlemmerne ikke gik i læderveste, men i sorte skjorter, indførte de rygmærker og klassiske titler som Præsident, V.P., Sekretær og Krigsminister.

Det betød, at det etablerede bandemiljø betragtede dem som rivaler og modstandere – selvom herrelogen egentlig bare ville passe sig selv. Dirty Jacks eksisterede fra 2012 og frem til 2018, hvor den endeligt blev opløst.

Efter opløsningen gik et par af de gamle “brødre” sammen med nogle nye ansigter, for at starte på en frisk. De oprettede en form for sparekasseforening, hvor hvert medlem indbetaler et fast månedligt beløb. En gang om året besluttes det på et fællesmøde, hvad pengene skal bruges på.

En ny start uden fasader

I dag er alle de gamle titler og hierarkier lagt fuldstændig på hylden

  • Ingen titler: Der er ingen præsidenter eller krigsministre mere.
  • Ingen rygmærker: Det visuelle symbol er kogt ned til en enkel T-shirt, i den farve du som medlem ønsker med “D.H.H.K” trykt på brystet og medlemmets kælenavn under.
  • Ingen “brødre”-klicheer: Vi kalder ikke hinanden for brødre – det gør alle og enhver alligevel i dag.

Kernen i D.H.H.K er simpel: At have et stærkt fællesskab for fællesskabets skyld. Længere er den ikke.

Optagelse og prøvetid

For at sikre, at kemien passer, har klubben en fast optagelsesprocedure:

  1. Prøvetid: Man starter som prøvemedlem i 3 måneder (og bærer her den samme T-shirt som de andre, blot uden ens “kælenavn”).
  2. Krav: Der er ingen stramme regler eller optagelsesritualer. Det eneste krav i prøvetiden er, at man betaler til fællesopsparingen og viser, at man oprigtigt vil fællesskabet og deltager i det månedlige møde.
  3. Optagelse: Efter din 3-måneders prøveperiode er det op til gutterne: Der skal være fuld plade og ja-stemmer fra ALLE, før du er officielt optaget i varmen. Bliver det et nej, må vi desværre sige tak for denne gang – så må T-shirten blive i kælderen, og de 300 kr. i indskud (100 kr. om måneden til fællesopsparingen) forbliver i klubkassen. Det er spillereglerne, og dem diskuterer vi ikke – Take it or leave it! Men bare rolig, du behøver ikke gøre dig til eller smøre tykt på for at passe ind (det dur alligevel ikke!). Vores bedste råd er: Vær dig selv. Ligesom med ægte kærlighed skal kemien bare passe – og gør den det, så er du en af drengene for altid!
Vi er ikke en herreklub med urimelige optagelseskrav

Vi mødes en gang om måneden

Årsmødet og de 12 månedlige hyggemøder

På det årlige møde beslutter vi i fællesskab, hvad årets fælles opsparing skal bruges på. Samtidig fastlægger vi 12 faste mødedatoer (én om måneden frem til næste årsmøde), hvor vi samles til et par timers hygge i kælderen.

Værd at vide om mødedagene:

  • Fleksible dage: Møderne kan ligge på alle ugens dage (kan være alle dage. eksempelvis en Søndag, eller måske en Onsdag), og vi laver præcis det, vi har lyst til. Det rager KUN medlemmerne!
  • Indbetaling: Det er også på disse dage, der betales til den fælles opsparing.
  • Dresscode: Vi møder naturligvis alle sammen op i vores officielle medlems-T-shirt!

Andre klubber i kælderen

Mad & Film klubben | Dansk Hellraiser Fanklub | Har du en idé eller en klub?